Dette er din sidste chance
hvis du vil bevare retten til sundhed
For at beskytte medicinalindustriens indtjening vil
FN's Codex Alimentarius fremover gøre det ulovligt at omtale fordelene ved kosttilskud i både skrift og tale. Desuden vil det nye EU-kosttilskudsdirektiv sætte en stopper for dine muligheder for fortsat at kunne købe dine livsvigtige næringsstoffer. Det betyder at 300 vitaminer, mineraler og andre livsvigtige, uskadelige og bivirkningsfrie næringsstoffer, bliver gjort ulovlige fra den 1. august 2005, hvis ikke du griber ind nu. Dette forbud vil berøre cirka 5.000 populære helseprodukter, hvilket indebærer, at op til 80% af helsekostforretningernes varer vil forsvinde fra hylderne. - Planen er, at vi skal tvinges til at tage mere medicin, der skaber endnu flere syge mennesker takket være medicinens bivirkningsskabende stoffer, der kan ødelægge nyrer, lever, hjerneceller, benmarv, produktionen af blodceller og ofte slår folk ihjel.
Læs her hvad du kan gøre for at stoppe denne - forbrydelse mod menneskeheden.
- Medicinalindustriens skjulte sygdoms-kriminalitet
For at sikre at vi i fremtiden har adgang til de næringsstoffer som kroppen har brug for, er vi hver især nødt til at påtage os et ansvar for at gøre de nødvendige ting. Ingen kommer og gør det for os. Metafysikere siger ofte, at dét du oplever i verdenen uden for dig selv, er en afspejlning af, hvad du har i dig selv. Dette er ofte blevet overforenklet og misfortolket. Hvis du ser hæslighed i verden er det ikkefordi du er hæslig, det er fordi du ikke kigger efter skønheden i verden. Hvis du ser uretfærdigheder i verden, er det ikke fordi du er uretfærdig, du oplever blot, hvad der sker, hvis du ikke rejser dig og gør noget for at stoppe uretfærdighederne. Så for at ændre noget må vi først se, hvad det er for kræfter vi er oppe imod. Det meste af det der foregår til skade for menneskehedens sundhed, foregår i det skjulte. Ved hemmelige møder bag lukkede døre - sløret af intetsigende politiske røgslør der afleder vor opmærksomhed - uden for menneskerettighedernes rækkevidde, altsammen designet til at holde dig og mig i et fortløbende sygdomsgreb vi ikke har let ved at komme ud af. Vi skal holdes hen i en grad af uvidenhed, der gør os nemme at manipulere med, og som fratager os de informationer, der kræves, for at kunne bekæmpe magteliten. I begyndelsen af 90'erne måtte man i USA ikke sælge kosttilskud sammen med en fyldestgørende helbredsinformation hæftet på produktet. Det var simpelthen forbudt at antyde, at stoffet havde forebyggende eller sundhedsfremmende egenskaber. Hvis en kosttilskudsproducent ignorerede denne strenge lov, gjorde de dette for egen risiko. At sprede helbredsinformationer der satte multi-vitaminprodukter i et positivt lys, blev betragtet som kriminelt, fordi man - ifølge en tåbelig lov - dermed solgte "medicin" uden licens. Sådan er det desværre stadigvæk i Europa og især i Danmark. Der må ikke være "anprisninger" på kosttilskud, men gerne på medicinske produkter uanset om de kan leve op til det eller ej. Denne lov er ikke blevet vedtaget for at gavne millioner af mennesker i disse lande. Den er udelukkende lavet for at tjene de interessegrupper, der har opbygget medicinalindustrien. For at kunne sikre at de politikere, der udformer disse love, til stadighed bliver holdt i stramme tøjler, har medicinalfirmaerne i dag oprettet en veritabel hær af lobbyister og bruger millionformuer til politiske donationer. Det er et faktum, at antallet af medicinal-lobbyister i Washington langt overgår den PR-påvirkning på lovgivningsarbejdet, som lobbyister fra nogen anden industri nogen sinde har forsøgt sig med. For hver senator eller repræsentant i kongressen er der nu 2 lobbyister, der bliver betalt af medicinalindustrien for at arbejde uophørligt på at influere lovgivningen så den følger medicinalindustriens ønsker. Når man bevæger sig rundt i lovgivningsmagtens domiciler, f.eks. i Capitol Hill, møder man dobbelt så mange repræsentanter for medicinalindustrien som der er repræsentanter for befolkningen. De arbejder på at få deres idéer og deres repræsentanter integreret i landets styrelse. Er du iøvrigt tryg ved, at en tidligere medicinaldirektør, Donald Rumsfeld, nu er blevet placeret i spidsen for verdens største hær? Overalt i verden forsøger myndighederne at bekæmpe kriminalitet af enhver art... siger de. Men der synes nu at være visse typer af kriminalitet, der ikke bliver tilstrækkeligt efterforsket og bekæmpet.
Vi har narko-kriminalitet, der arbejder på at udbrede brugen af narkotika, for at kunne tjene store summer, selv om det er til skade for verdens befolkning.
Vi har våben-kriminalitet, der arbejder på at udbrede brugen af våben, for at kunne tjene store summer, selv om det er til skade for verdens befolkning.
Vi har sygdoms-kriminalitet, der arbejder på at udbrede sygdomme, for at kunne tjene store summer, selv om det er til skade for verdens befolkning.
Når jeg lyder lidt skeptisk med hensyn til, hvor helhjertet vore myndigheder forsøger at bekæmpe disse forskellige former for kriminalitet, så beror det på, at en række kritiske bøger i de senere år er fremkommet med en stribe afsløringer af forhold, der viser, at myndighederne ofte selv er dybt involveret i disse kriminelle handlinger. En tidligere efterretningsofficer ved den amerikanske flåde, Milton William Cooper, der skrev bogen, "Behold the Pale Horse," har afsløret hvordan CIA (i hvert fald tidligere) både deltog aktivt i narkotikasmugling fra Columbia, samt stod for den videre distribution og salg af denne narkotika. Dette gjorde de for at finansiere hemmelige projekter, som end ikke den amerikanske kongres måtte vide noget om, og derfor var afskåret fra at kunne finansiere officielt. (Bill Cooper døde på mystisk vis). Og mange regeringer lukker bekvemt det ene øje, når de erfarer, at der smugles våben til en gruppe, som de selv sympatiserer med. Mange har stadig den berygtede Iran/Contra-skandale med Oliver North som frontfigur i klar erindring. Og det var svært for myndighederne at skjule, at der bag Oliver North stod betydende elementer i det amerikanske Forsvarsministerium. Og hvad angår medicinalindustriens omsiggribende sygdoms-kriminalitet, så ser vi, at med myndighedernes velsignelse, og under deres beskyttende vinger, er denne industri blevet de nye professionelle legale push'ere. Man påvirker vore læger til at udskrive vanedannende medicin, som indfanger mennesker i et kontinuerligt medicinbehov i tiden fremover. Der har været flere udsendelser i dansk TV, hvor folk har klaget over at de blev syge når de prøvede at nedtrappe deres medicinforbrug. Og selv vore børn er blevet "push'et" til at tage vanedannende medicin. Skulle medicinen ikke i sig selv være vanedannede nok til at sikre en fremtidig medicinafhængighed, så kan man jo altid tilsætte stoffer, der fremkalder bivirkninger, der kræver yderligere medicin. Det 20. århundrede vil en gang blive kendt som sygdommenes mørke tidsalder. Og på grund af medicinalindustriens indflydelse på myndighederne er selv informationer om livsvigtige helbredsfremmende vitaminer, mineraler, aminosyrer og andre basiskomponenter til cellernes stofskifte i din krop, blevet tilbageholdt, censureret, miskrediteret og nu til og med blevet kriminaliseret. En "opdigtet kriminalitet" som man bruger urealistisk mangeressourcer på at få stoppet. Som et resultat af dette er millioner af mennesker over hele verden døde af helbredsproblemer, der ikke var sygdomme, men blot et resultat af ernæringsmangel og derfor kunne være blevet forhindret. Men hvordan skal millioner af mennesker blive bekendt med alt dette, hvis der ikke er nogen, der må fortælle dem det? Hvordan skal de få kendskab til alt dette, når både patienter og læger systematisk bliver misinformeret og truet af globale PR-firmaer, der er bestilt af medicinalfirmaerne til at miskreditere de sundhedsfremmende egenskaber ved næringsstoffer og udsprede løgne omkring næringsstoffers helbredsrisici?
Europærerne ved næsten intet om næringsstoffernes betydning
I USA er der en stor bevidsthed om værdien af næringsstoffernes betydning. Befolkningerne i Europa derimod lever i en mørk middelalder når det gælder kosttilskud. I USA indtager 50% af befolkningen kosttilskud. I Danmark og Sverige er det lidt højere, mens tallet for Europa i gennemsnit er på under 5%, i visse lande under 1%. Hovedansvaret for denne sygdomsforlængende situation ligger hos den magtfulde europæiske medicinalindustri, som manipulerende har udnævnt mineraler og vitaminer til menneskehedens fjender og simpelthen fået dem gjort ulovlige at sælge frit gennem at omdøbe dem til "medicin." Den tyske medicinal-lovgivning er så stærkt påvirket af lobbyister fra medicinalindustrien, at tysk lov i dag siger, at en pille der indeholder 500 mg C-vitaminer nu er klassificeret som "receptpligtig medicin," og at sælge denne "C-vitamin-medicin" frit, bliver betragtet som en strafbar kriminel handling. At gøre C-vitamin receptpligtig er ikke gjort for at beskytte den menige tysker, men udelukkende for at beskytte medicinalindustriens milliardforretning. Tro endelig ikke at de tyske læger herefter flittigt vil udskrive recepter på store mængder C-vitaminer mod hjertesygdomme og åreforkalkning. Gør de det, vil de efter alt at dømme blive udsat for repressalier og forfølgelse.
Hele idéen bag dette tiltag er, at få pakket C-vitaminerne godt og grundigt ned i en forseglet glemsels-boks, så de ikke mere falder i hænderne på mennesker, der ønsker at forebygge sygdomme og dermed ødelægge medicinalindustriens ublu indtjening.
I det mindste kan Tysklands hunde, geder, lam og får grine højt af den åbenbart hjenedøde tyske regering, for disse dyr producerer nemlig selv i deres krop dagligt 30 gange mere C-vitamin, end vi mennesker må få adgang til - og dyrene skal ikke vente på lægens recept, stå i kø på apoteket eller spørge den tyske regering om tilladelse.
Også danskerne skal bekrige korruption hos myndighederne
Der er et mundheld der siger, at hvis noget ligner en gås - går som en gås - og lyder som en gås, er det højst sandsynligt en gås. Dette mundheld kunne nemt omskrives til: at hvis noget ligner korruption - har samme virkning som korruption - og lyder som korruption, er det højst sandsynligt korruption. Umiddelbart efter offentliggørelsen af sammenhængen mellem skørbug og hjertesygdomme i 1992 i USA, startede FDA en offentlig kampagne med det ene formål at få gjort vitaminer til "medicin." Men hvorfor kommer nu dette aggressive angreb fra myndighedernes side? Medicinalfirmaernes direktører ved selvfølgelig godt, at vitaminer er løsningen på hjertekarsygdoms-epidemien, hvilket kan komme til at betyde, at markedet for deres receptpligtige fejlrettede kolesterol-sænkende medicin, til en værdi af over 100 milliarder dollars årligt, står overfor at kunne kollapse. Men hvorfor førte FDA an i dette angreb? Thomas Moore har i sin bog "Deadly Medicine" (Dødelig Medicin) afsløret, at de fleste eksperter indenfor FDA også står på medicinalindustriens lønningslister. Det forklarer, hvorfor myndighederne ikke handler i borgernes interesse, men altid kun på vegne af de specielle interessegrupper, der repræsenterer "sygdoms-forretningen." Men heldigvis valgte millioner af amerikanere at sige nej til denne let gennemskuelige forbryderiske plan. I august 1994 vedtoges enstemmigt en lov i USA's kongres, der fremover skulle sikre amerikanerne fri tilgang til vitaminer, mineraler og andre kosttilskud. Sagen, den såkaldte "Dietary Supplement Health and Education Act" (DSHEA) var en historisk sejr for det amerikanske folk. Hvem stod så bag denne sejr? Mange enkeltpersoner bidrog til denne sejr, men de vigtigste aktører var de millioner af amerikanere, der gjorde det klart og tydeligt for politikerne, at de ville have fri adgang til kosttilskud i dag - og i fremtiden. Det er vi danskere også nødt til at gøre. Det er vigtigt, at vi fremover stiller kritiske spørgsmål til alle tiltag og beslutninger, der kommer fra vor hjemlige Lægemiddelstyrelse og Fødevaredirektorat. I virkeligheden bør vi arbejde på, at få lavet offentlige høringer som man har det i USA, hvor medarbejdere i disse institutioner bliver tvunget til at stå frem og offentligt begrunde deres beslutninger om at forbyde naturmidler samt fortælle, hvorfra de henter deres tvivlsomme oplysinger. Hvis de refererer til undersøgelser, skal det også fremgå, hvem der har betalt for disse undersøgelser. Da vi fornylig blev præsenteret for en "videnskabelig undersøgelse" der fastslog, at passiv rygning ikke var sundhedsfarlig, var der ingen der ville tage den alvorligt, fordi det var kommet frem, at undersøgelsen var bestilt og betalt af tobaksindustrien. "Den der betaler orkestret, bestemmer også hvad der skal spilles." Vi skal desuden til at være særligt opmærksomme på de ansatte, der udviser den største nidkærhed i administrationen af disse urealistiske forbud og retningslinier, og samtidig skal vi bemærke hvilke personer der offentligt forsvarer medicinalindustriens uhyrlige påstande om risici ved uskadelige ernæringsstoffer. Det vil givet afsløre, ad hvilke kanaler medicinalindustrien formår at styre meningsdannere, massemedierne og den danske lovgivning til deres egen fordel. De trykte medier kan være afhængige af annonceindtægter fra medicinalindustrien, men de er endnu mere afhængigeaf, at vi køber deres blade. Så du kan betyde en forskel, hvis du holder op med at købe blade, hvori der forekommer lægemiddelannoncer.
Det Tredje Rige er alligevel på vej - medicinal-riget
Efter at medicinalindustrien nu har tabt slaget om at gøre vitaminer receptpligtige i USA, har de omorganiseret sig på et mere internationalt plan. De har startet en verdensomspændende kampagne for at forbyde positive sundhedsoplysninger omkring mineraler, vitaminer og andre naturlige terapier. For at nå dette mål har medicinalindustrien dannet et internationalt kartel. De Forenede Nationer har valgt at lave et fælles kosttilskudsprogram, Codex Alimentarius," hvis opgave det er at fastsætte nogle verdensomspændende kosttilskudsregler. Den besluttende FN-komite for kosttilskud er ledet af den tyske regering, hvilket næppe kan undre nogen, eftersom Tyskland er én af verdens største eksportører af medicinske produkter, og derfor har en klar interesse i at få kosttilskud elimineret.
Ved at misbruge deres indflydelse i FNs Codex Alimentarius Kommission, forsøger kartellet nu at få forbudt alle informationer om naturlige stoffers sundhedsfremmende effekter i alle FN´s medlemsstater, hvilket altså betyder hele verden.
For at sikre at disse kontroversielle planer, som kommissionen nu har vedtaget, vil blive gennemført, selv i de lande hvor modstanden vil være stor som f.eks. USA, truer kartellet nu med at indføre internationale handelssanktioner, hvis et land ikke vil makke ret. Så hvis befolkningenog statsmagten i f.eks. England, USA, Canada, Danmark og andre lande nægter at acceptere vitaminer som receptpligtig medicin, vil de blive udsat for FN´s handelssanktioner. Med denne strategi prøver Pharma-kartellet, under ledelse af tyskerne, at vride armene om på hele finansverdenen, og samtidig erklære krig mod millioner af menneskers helbredsinteresser. Kartellet har udviklet sig hurtigt, og i slutningen af 1996 havde "Pharma-kartellet's Codex-plan" allerede nået niveau 5 ud af 8 trin i FN. Under det falske projektnavn "Beskyttelse af forbrugerne" var denne samvittighedsløse plan parat til at blive forelagt FN generalforsamling til vedtagelse. Det var situationen den 21. juni, 1997. En trussel om at vi ikke kan få leveret medicin vil måske kunne skræmme en stats- eller erhvervsminister, men tænker man nærmere efter, er det den mest tomme - og tomhjernede - trussel man kan forestille sig. For hvem ville tabe mest på en sådan handelssanktion? Medicinalindustrien! Skal det forestille en trussel, at vi ikke længere kan få adgang til skadelige bivirkningsskabende stoffer der ødelægger både nyre, lever, hjerneceller, benmarv, produktionen af blodceller og slår folk ihjel? En begavet regerings første modtræk ville være, at frigive alle de naturmidler og næringsstoffer som medicinalindustrien har arbejdet på at få elimineret siden nazi-perioden. Næste træk ville være gennem oplysning i vore massemedier at anbefale befolkningen at søge alternative veje til at bedre deres helbredssituation. Når så folk har opdaget, at de får bedre resultater via de livsvigtige næringsstoffer og "alternative" behandlingsmetoder, vil markedet være tabt for medicinalindustrien, og de vil ikke kunne tilbageerobre deres "kunder." Handelssanktioner vil kaste deres medicinbrugere lige i armene på deres værste konkurrenter: de fornuftige naturlige løsninger. Det vil medføre store tab for deres investorer - dødens købmænd - som vil vælge at sætte deres penge i andre og mere fremtidssikre investeringer. Måske i nogle af de andre indbringende skade-brancher som tobak, spiritus, våben eller narkotika? I juni 2002 under et af "Codex Alimentarius" møder i Berlin, blev der sideløbende afholdt en sundhedskonference med 2.000 deltagere, hvor dr. Matthias Rath holdt tale. Der blev samtidigt sendt 500.000 protestkort fra dr. Rath's hjemmeside til Codex-delegationen, som opfordrede dem til ikke at følge den tyske delegations menneskefjendske planer. Dr. Rath udtaler, at det er skammeligt at hans egen nation ikke alene har startet to verdenskrige, men nu også har iværksat den mest omfattende krig nogensinde mod verdensbefolkningens sundhed. Dr. Rath fortæller, at formanden for Codex-kommissionen er en tysk administrator ved navn Rolf Grossklaus. Han fungerer som en slags håndlanger og som en nyttig stik-i-rend-dreng for Pharma-kartellet. Rolf Grossklaus har i måneder brugt sit agenturs hjemmeside til at sprede den uhyrlige løgn, at pharma-kartellets planer er nødt til at blive gennemført, fordi C-vitaminer forårsager nyresten. Enhver kan hurtigt overbevise sig om, at dette er pure løgn. Det største medicinbibliotek på internettet, Medline, har beviser på, at 2 omfattende undersøgelser begge har vist eksakt den modsatte konklusion. 85.000 kvinder og 45.000 mænd blev testet ved Harvard Universitet i Boston. Undersøgelsens resultat viste, at høje doser af vitaminer ikke fremkalder nyresten - men forhindrer nyresten. Dr. Rath siger endvidere på sin hjemmeside: "Den slags billige tricks kunne måske lykkes før internettets tid mr. Grossklaus, men de fungerer ikke længere. Nu kan alle kalde Rolf Grossklaus for en gemen løgner." Rolf Grossklaus spredte bevidst disse løgne for at bedrage befolkningen og for at manipulere med de ubeslutsomme deltagere på Codex-mødet via misinformationer. Der er galt nok at en løgner som Rolf Grossklaus er formand for den tyske regeringens agentur, men med sine løgne bringer han desuden millioner af menneskers liv i fare. At denne afstumpede person præsiderer over en international kommission, der er ansvarlig for udformning af bindende retningslinier, som mennesker i hele verden bliver underlagt, er en uhørt skandale.
Lad os sammen stoppe medicinal-rigets taktfaste fremmarch
Det ser unægtelig ud som om, at det verdensherredømme, som det ikke lykkedes for de tyske nazister at opnå gennem deres åbenlyse krigshandlinger, nu ser ud til at lykkes for den globale medicinalindustri. Denne gang foregår det blot i det skjulte gennem manipulationer, hjernevask og indoktrinering af lægestanden, bestikkelser af myndigheder og beslutningstagere, magtmisbrug, trusler om repressalier mod læger, forfølgelse af naturlige behandlere og naturlige løsninger og et skruppelløst brug af sygdomme mod mennesker, hvilket viser deres afstumpede foragt for alle os "undermennesker." Og meget tyder på, at hvis ikke du og jeg rejser os, og kæmper med alle midler, så vil selv vore egne politikere og myndigheder medvirke til at bane vejen for disse fascisters overtagelse af kontrollen med danskernes helbred, og gøre os til sygdomsramte slaver, der pænt afleverer alle vores penge til medicinalindustriens herrefolk, indtil vi dør af deres medicin. Så lad os gøre en indsats, for at få dem stoppet - mens tid er.
Nu gælder det liv eller død for vor helsekost
Kritikere af dette hæfte og dets synspunkter vil måske hævde, at det i dag er fuldt muligt, at både købe vitaminer, mineraler og andre former for kosttilskud, der er godkendt, i både supermarkeder, helsekostforretninger og på apoteker. Det er korrekt, men alle, der har blot lidt forstand på ernæring, kan oplyse om, at flere af produkterne kun står der, fordi de ikke udgør nogen trussel mod hverken sygdomme eller medicinalindustrien. Eftersom de er svært optagelige, eller fordi de har meget lave doseringer, er deres effekt for ringe. Og den eneste chance for at disse produkter fortsat vil kunne findes på hylderne er, at deres sundhedsskabende værdi fortsat er så lav, at de ikke udgør en reel trussel mod medicinalindustriens produkter, eller deres fremtidige indtjeningsmuligheder. Hvis derimod folk får fri adgang til de letoptagelige højkvalitetsprodukter, der effektivt kan sikre et godt helbred, vil medicinalindustrien være alvorligt truet. Derfor har EU udarbejdet et nyt kosttilskudsdirektiv, der tager behørigt hensyn til medicinalindustriens interesser. Hvis det nye EU-Kosttilskudsdirektiv som planlagt bliver til lov den 1. august 2005, betyder det, at cirka 300 vitamin- og mineralsubstanser, som i dag findes i omkring 5.000 produkter, og som anvendes af sundhedsbevidste mennesker og naturbehandlere og sælges i helsekostforretninger på det europæiske marked, vil blive forbudt i hele EU. Op imod 80% af helsekostforretningernes sortiment (incl. de letoptagelige kelaterede mineraler) bliver gjort ulovlige for at beskytte apotekernes og medicinalindustriens indtægter. Vi må derfor bakke op om alle de kræfter, der arbejder på at få stoppet dette menneskefjendske direktiv, der synes at være dikteret af medicinalindustrien. En gruppe der kalder sig The Alliance for Natural Health (ANH), arbejder på, gennem sagsanlæg mod EU, at stoppe den restriktive EU-lovgivning fra at udrydde vore chancer for at blive sunde og sygdomsfri. En forværret helbredssituation for hele befolkningen vil nemlig være en uundgåelig konsekvens af dette direktiv. Retssagen forventes at finde sted i England, men processen ventes senere at blive flyttet til Luxemburg, hvor de øvrige EU-lande, som eventuelt vil deltage, kan gå med. Størsteparten af de vitamin- og mineraltilskud, som indeholder de mest effektive og letoptagelige næringsstoffer, vil blive berørt af denne lovgivning, hvilket vil gøre det svært for alle at bruge livsvigtige næringsstoffer til forebyggelse og til naturlige behandlinger. Den nye EU-lovgivning omkring næringsstoffer består af flere trin, og man forventer, at den fra år 2007 også vil komme til at gælde for andre livsvigtige næringsstoffer som f.eks. fedtsyrer, aminosyrer og urter. Denne nye lov betyder også, at vi heller ikke længere kan få adgang til livsvigtige næringsstoffer fra de svenske, engelske og hollandske kosttilskudsproducenter. Den nye lovgivning vil dog gavne dem der sælger lavkvalitets/lavdosis-kosttilskud med uorganiske, syntetiske ingredienser og tilsætningsstoffer. Dem kan du finde på de flestesupermarkeds-hylder, og de er overvejende produceret af de store medicinalfirmaer The Alliance for Natural Health er en international alliance der består af forskere, terapeuter, læger, jurister og PR- og medieeksperter, som arbejder specifikt med EU-lovgivningen for at bevare din adgang til sikre, effektive kosttilskud. Den støttes af helsefrihedsorganisationer i Storbritannien, Irland, Sverige, Holland, Danmark, Italien og Frankrig og fra ikke-EU-lande såsom Norge, USA, Canada, Australien, Sydafrika, Chile, Indien og New Zealand. The Alliance for Natural Health har haft stor succes med at ændre andre retslige processer: Eksempevis kan nævnes vigtige ændrings- forslag til EU's Urtedirektiv (Traditional Herbal Medicinal Products Directive). Ændringsforslag som blev accepteret allerede ved første afstemning samt ændringsforslag til EU's Lægemiddeldirektiv (Pharmaceuticals Directive), som også blev godtaget. Retssagen mod det nye EU-Kosttilskudsdirektiv blev sat i gang i september 2003, og ANH arbejder nu hårdt for opnå resultater. Alliancen beder derfor nu alle terapeuter, klinikker og "helhedslæger", som anvender banebrydende kosttilskud i deres behandling, om at tage kampen op mod EU's formynderi - sammen med den stadig voksende skare af ANH-medlemmer i EU og resten af verden. Flere og flere terapeuter, læger og brugere støtter ANH-kampagnen, og ANH's website er nu blevet en international pioner, når det gælder kampagnen for helsefrihed. Den senere tids statistik viser en voksende interesse for og besøg på website'en. Mange firmaer, detailforretninger og kosttilskudsfirmaer, som vil blive påvirket negativt af EU's Kosttilskudsdirektiv, slutter sig nu til de øvrige kosttilskudsinteressenter, som allerede nu støtter kampagnen. ANH's ekspertkomité(Expert Committee), omfatter de bedste forskere inden for ernæringsterapi. Deres politiske rådgivere som arbejder i Bruxelles og hedder GPlus (www.gpluseurope.com), er anerkendte eksperter, når det gælder politiske og mediemæssige spørgsmål. ANH's eksterne jurister, der skal lede den retslige udfordring af kosttilskudsdirektivet, er blandt de eneste advokater, for hvem det tidligere er lykkedes retsligt at stoppe et EU-direktiv. Det var disse advokater som skabte præcedens for retssagen. ANH's Europæiske Rådgivningsgruppe (European Advisory Board), omfatter nøglepersoner fra alternative- og komplementær-medicinske foreninger og forbrugerorganisationer i de europæiske lande, hvilket giver ANH et bredt europæisk fundament og giver os en god udgangsposition, når det gælder retssagen imod vitamin- og mineraldirektivet. Ønsker du yderligere information om ANH så kig på deres hjemmeside www.alliance-natural-health.org eller www.mayday-info.dk.
Sundhedspartiet - for din ret til at vælge sundhed
I årevis er alle, der går ind for naturlige behandlinger og midler, blevet forfulgt og chikaneret. Når et naturmiddel viste sig at have sundhedsfremmende egenskaber blev det enten forbudt, eller dømt til at være et "lægemiddel" der kunne gemmes væk på apotekernes "glemselshylder." Og medicinalindustrien, og deres villige vagthunde, vore myndigheder, kunne derpå gennem repressalier sikre, at ingen læger havde lyst til at udskrive recepter på dette "lægemiddel." Dette har ført til en følelse af magtesløshed, hos alle de mennesker der lige var begyndt at få forbedret deres situation, og havde et begrundet håb om, at de var på vej til en afslutning på deres lidelser. Og behandlere og leverandører af naturmidler, der gang på gang får forbud mod at sælge eller får beslaglagt produkter, som gerne må sælges frit i andre lande, hvor de endda berømmes for deres gode sundhedsfremmende egenskaber, er frustrerede over, at det i Danmark er gjort kriminelt at hjælpe syge mennesker ved hjælp af naturlige stoffer og naturlige fornuftige behandlingsmetoder. I august 2003 blev et af gigtpatienternes håb om bedring taget fra dem, da Lægemiddelstyrelsen helt uden videnskabelig begrundelse, og på den kendte fascistiske vis, forbød al salg af glukosamin med den begrundelse, at nu skulle også dette uskadelige kosttilskud gøres til et "lægemiddel." Den rigtige begrundelse for denne handling var naturligvis, at medicinalindustrien frygtede, at de var ved at miste kontrollen og monopolet på gigtmarkedet, og derfor beordrede Lægemiddelstyrelsen, til at stoppe konkurrencen fra helsekostmarkedet og få det ind under medicinalindustriens og apotekernes monopol.
Men nu har vi fået nok!
Eftersom vi har måtte erkende det frugtesløse i at protestere og forsøge at påvirke politikere udefra, har vi besluttet at stifte et nyt parti. Et nyt parti der vil blive repræsenteret i Folketinget, og påvirke beslutningerne indefra. Det vil ikke være noget typisk parti med ekstreme politiske meninger. Hverken til den ene eller anden side. Det vil snarere være en slags modstandsbevægelse, der på tværs af partiskel vil kæmpe mod de overgreb på befolkningen, som myndighederne foretager i samarbejde med medicinalindustrien. Sundhedspartiet vil være eksponent for sund fornuft - sund etik - sunde moralbegreber - sunde idéer og sunde spirituelle synspunkter hvor respekten for det enkelte menneskes ret til at vælge sundhed sættes i højsædet. Det vil være begyndelsen til en helt ny tidsalder, hvor sygdomme vil høre fortiden til og hvor alle har friheden til selv at vælge vejen til deres sundhed - uden diktater fra magthaverne. Vi vil forlange tilbundsgående undersøgelser af de offentligt ansatte, der tydeligt går medicinalindustriens ærinder. Deres navne skal frem til offentligheden via internettet så at alle, der lider under deres fascistiske beslutninger, kan komme til at kende deres bødler. Dette gælder også ministre og menige folketingsmedlemmer, hvis de skulle vise sig at tilhøre de medsammensvorne. Vi vil forlange, at der laves love, der gør det umuligt at forbyde naturlige sundhedsfremmende stoffer eller at dømme dem til af være "lægemidler," uden en offentlig debat. Vi vil arbejde på, at tage alle tidligere urimelige forbud og lægemiddel-klassificeringer op til nyvurdering, og granske på hvilket grundlag de blev taget, og hvor det viser sig, at beslutningen var ulogisk eller ubegrundet, vil vi have den omstødt. Vi vil arbejde på at efterforske, om der er offentligt ansatte, politikere eller politiske partier der har modtaget støtte fra medicinalindustrien, og om en sådan støtte i så fald synes at have haft indflydelse på deres afgørelser omkring kosttilskud og livsvigtige næringsstoffer. Og dette skal befolkningen i så fald informeres om.
Hvem vil være med i Sundhedspartiets tilblivelse?
For at Sundhedspartiet kan blive en realitet, og give alle sundhedsbevidste et nyt håb, har jeg brug for din hjælp. Det er her du kan gøre en indsats. Betingelsen for at vi kan blive registreret som parti er, at der skal indsamles tilstrækkeligt mange "Vælgererklæringer" til, at vi kan blive opstillingsberettigede. Vil du støtte denne idé ved at skrive under... eller endnu bedre ved at være underskriftsindsamler, så rekvirer vælgererklæringer på telefon 4491 4025. Ønsker du at medvirke til at gøre partiet opstillingsberettiget, så kræver det en lille indsats fra din side. Hvis man i dag ønsker at anmelde et nyt parti, er det ikke længere nok at samle underskrifter på lister. Indenrigsministeriet forlanger, at hvis du vil støtte opstillingen af et parti, så skal du først:
- - udfylde en Vælgererklæring
- - derpå skal du have erklæringen godkendt og påtegnet på dit lokale kommunekontor (Folkeregistret)
- - hvorefter du skal sende erklæringen til Sundhedspartiet.
Denne besværlige fremgangsmåde vil måske tage modet fra visse nye partier, og dem der støtter partiets opstilling. Men vi lader os ikke kue... og det gør du sikkert heller ikke. Vi har sat os for at kæmpe for retten til at vælge sundhed, og der er sikkert tusinder, der vil kæmpe sammen med os. I venstre hjørne af denne side vil du finde en sådan Vælgererklæring. Du skal blot trykke på linket for at hente filen ned. benyt selv en vælgererklæring eller tag kopier af den og del ud til andre. Er vi først opstillingsberettiget kommer den første fordel: vi bliver tildelt sendetid på TV, hvor vi kan fortælle befolkningen, hvad der i virkelig-heden foregår, og hvorfor myndighederne tvinger danskerne til at slås med smerter og sygdomme. Desuden vil vi naturligt være en del af partilederrunden, hvor vi ligeledes kan oplyse om sammensværgelsen. En anden ting som du kan gøre i kampen mod undertrykkelsen er, at udpege medicinalindustriens medsammensvorne. Hvis du arbejder i en offentlig instans, Fødevaredirektoratet, Lægemiddelstyrelsen,Sundheds-ministeriet, Sundhedsstyrelsen, Fødevareministeriet osv., og har kendskab til, at en kollega eller en chef har en mindre flatterende forbindelse til medicinalindustrien, eller hvis du kender folk i Skattevæsnet og Toldvæsnet der bliver sat til at forfølge og skade helsekostfirmaer og alternative behandlere, så fortæl det til den kritiske presse eller til mig. Det kan du gøre på E-mail: robby.curdorf@wanadoo.dk - på tlf. 4491 4025 - på fax 4494 1969 - eller skrive til Sundhedspartiet, Stadagervej 15, 2730 Herlev. Det har før vist sig, at mennesker med mod til at sige fra, har igangsat store forandringer. I USA blev hele tobaksindustrien dømt til at betale 246 milliarder dollars (ca 1.700 milliarder kr) i erstatning til 50 stater, fordi en tidligere topchef for udviklingsafdelingen i et større tobaksfirma, Jeffrey Wigand, stod frem og fortalte, at man i tobaksindustrien konstant arbejder bevidst på at tilsætte stoffer til tobakken, der gør folk mere nikotin-afhængige. Vi har brug for tilsvarende modige mennesker fra medicinalindustrien, der kan forsyne os med kopier af dokumenter i stil med: ... "hvis det nye præparat skulle vise sig at have en helbredende effekt, bør det tilsættes et stof, der kan fremkalde medicinkrævende bivirkninger, så vi kan bevare kundeforholdet!" På dansk tekst-TV den 30. oktober 2003 kunne man læse:
Embedsmænd skal kunne tale frit
Der tegner sig et flertal i Folketinget for at beskytte medarbejdere i forvaltningen, så de kan "sladre" om de fejl og uregelmæssigheder, de støder på i deres arbejde uden at være bange for at blive fyret, skriver Jyllands-Posten. SF's Anne Baastrup, der er formand for Retsudvalget, mener, at embedsmænd i stigende omfang er bange for at sige noget overhovedet.
- Hvis en embedsmand siger, hvad der konkret er problemet inden for hendes arbejdsområde, eller fx. siger, at politikerne tager uredelige beslutninger, kan hun lige så godt skrive sin fyreseddel, siger Anne Baastrup.
Lad os få alle de skjulte sammensværgelser op i lyset. Det vil være et af Sundhedspartiets målsætninger. I Italien blev Lægemiddelstyrelsen afsløret i en af de største korruptionsskandaler nogensinde, hvor de havde modtaget bestikkelser i milliardklassen fra medicinalindustrien. Sundhedspartiet vil medvirke til at afsløre, om der findes lignende kriminelle tilstande indenfor det danske sundhedssystem og få eventuelle skyldige retsforfulgt. På dansk tekst-TV den 31. oktober 2003 kunne man læse:
Har mundkurv på
Selv om læger har pligt til at blande sig i den offentlige debat, når de støder på forhold, som de finder uforsvarlige, er det de færreste, der vover at gå videre med deres mening. Erfaringen viser at kritiske læger bliver fyret, forflyttet eller udsat for andre repressalier. Og ifølge Jyllands-Posten er problemet voksende. Professor, overlæge, dr. med. Niels Høiby, der er formand for foreningen Lægers Ytringsfrihed, nævner en lang række sager, hvor læger er blevet klemt, fordi de har ytret sig kritisk.
Hvem vil stemme for Sundhedspartiet?
Jeg er ret overbevist om, at en pæn stor del af de 500.000 gigtramte danskere gerne vil stemme på et parti, der vil give dem de stoffer tilbage i fri handel som kan fjerne deres gigtsmerter og gøre dem gigtfri. Og mon ikke der blandt de 300.000 danskere der lider af knogleskørhed vil være mange, der vil støtte et parti, som vil sikre deres ret til frit at kunne købe de naturlige næringsstoffer, der kræves for at kunne gøre deres knogler sunde og stærke? Jeg tror også, at en stor del af de millioner af danskere, der bekymrer sig om truende kræftsygdomme, vil bakke op om et parti, der vil gøre alle de naturlige kræfthæmmende midler tilgængelige for enhver, og sørge for korrekte informationer om forebyggelses- og behandlings-muligheder. Det kan vel også tænkes at mennesker, der er blevet fejlbehandlet af lægerne, eller ved unødvendige dødsfald har mistet pårørende, vil sætte deres kryds ud for et parti, der vil arbejde for, at skadesramte får tildelt berettigede erstatninger fra offentligheden. Og hvis så alle de hundredetusinder der slås med diabetes, muskelsvind, hjerteproblemer, blodpropper, allergier, hudproblemer, barnløshed, hormonforstyrrelser, for højt blodtryk osv. synes, at det var på tide at få sat en stopper for meningsløse og værdiløse behandlings-metoder, ved at stemme på et parti der vil kæmpe for, gennem oplysning, at øge deres forståelse for kroppens behov og dermed forbedre deres helbredssituation, ja så kunne vi godt gå hen og blive et ret stort parti.
Hvem vil være frontkæmpere i Sundhedspartiets kamp?
Det betyder, at vi får brug for partimedlemmer i stort tal, der kan påtage sig at deltage i det politiske arbejde både i og uden for Folketingssalen. Vi har brug for mennesker med erfaring fra partiarbejde. Vi har brug for folk, der kan organisere, folk med kendskab til jura, folk med erfaringer fra naturlige helbredsmetoder, folk med en sundhedsmæssig viden, folk med praktiske anlæg der får ting fra hånden, og især søger vi folk, der er ærlige og ubestikkelige. Vi har med andre ord brug for en lang række idealister med høj moral og hjertet på det rette sted.
Din støtte til Sundhedspartiet er af stor betydning
Når så Sundhedspartiet er blevet en realitet, vil du komme til at opleve, hvordan de eksisterende partier og medicinalindustrien går til modangreb. Bemærk til den tid hvordan de "gamle" partier pludselig vil begynde at bruge ordet "sundhed" i tide og utide, og de vil understrege, hvor meget de gør, og vil gøre, for at støtte og forbedre danskernes sundhed. Forklaringen er den simple, at der kun findes et begrænset antal pladser i Folketinget, og derfor vil ethvert nyt parti, der kommer ind, tage pladser fra de gamle. Derfor prøver man altid at overtage konkurrenternes "mærkesager" for at kapre deres potentielle stemmer. Men mon ikke fornuftige vælgere vil gennemskue sådanne forsøg. Og fra medicinalindustriens side vil der komme en massiv propaganda, der dels skal mistænkeliggøre os, og dels skal forsøge at sætte dem selv i et mere gunstigt lys. Efter 18 år i reklamebranchen ved jeg alt om, hvor effektivt en massiv kampagne kan manipulere med folk. Specielt hvis de ikke er forberedt på at skulle have deres forsvarsparader oppe - og begge ben på jorden. Medicinalindustrien råder over næsten ubegrænsede økonomiske ressourcer til at føre sådanne kampagner for. Og mon ikke også de gladeligt vil donere nogle pæne kampagnebidrag til de partier, der vil gøre alt for at forhindre os i at komme i Folketinget? Så kan de jo bekvemt stille krav til dem senere og forlange modydelser, som vi ser det ske over hele verden. Og så vil situationen se endnu mere håbløs ud. Disse enorme ressourcer kan vi ikke stille noget op overfor - men det kan du. Vil du bevare din ret og frihed til at vælge sundhed, må du også bevare din sunde fornuft og gennemskue, hvad der i realiteten foregår og fastholde din støtte til Sundhedspartiet. Det kan du gøre blot med din stemme. Har du desuden mulighed for at bidrage økonomisk til vor kampagnefond, Jyske Bank 5044 115 364-5, så øges vore fælles chancer betydeligt. Vi går ikke ind i politik fordi vi har traditionelle politiske ambitoner eller fordi det politiske miljø virker tiltrækkende på os. Det er nok snarere det modsatte. Men på samme måde som en række pæne ansvarsbevidste danske borgere aldrig havde drømt om, at de ville være med til at sprænge broer, jernbaner og huse i luften før den tyske besættelse i 40'erne, så gør man det alligevel, fordi der ikke synes at være andre udveje tilbage. Det lader til, at vore regeringer, har været med til bevidst at skade befolkningens helbred gennem at samarbejde med de magter, der ønsker at bestemme over vort helbred, på samme måde som der var elementer i det danske folketing der samarbejdede med tyskerne i begyndelsen af besættelsen. Da Ritt Bjerregaard var Fødevareminister, er hun blevet citeret for at skulle have sagt, at hun kun støttede sig til, hvad Arne Astrup (fra medicinalindustrien) fortalte hende. (Behøver jeg sige mere?) Og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har undvigende kommenteret forbuddet af glukosamin med, at "folk da bare kan rejse til Sverige og købe det." Det er ikke nemt, når man bor på Fyn eller i Jylland, og det er hans pligt som Sundhedsminister at sørge for, at alle nødvendige næringsstoffer er tilgængelige for alle danskere i en helsebutik i deres nabolag. Din fornuft vil sikkert undre sig over, at man forsøger at bilde os ind, at ud af de millioner af livsformer der lever på denne planet, er mennesket den eneste livsform hvis helbred er afhængig af, at den fyldes med unaturlige syntetiske kemiske stoffer, mens alle de andre livsformer klarer sig bedre end os ved hjælp af naturens egne stoffer. Og tror du alvorligt på, at medicinalindustrien seriøst arbejder på at fjerne de sygdomme, de lever højt på, så de kan reducere deres indtægter, fyre deres medarbejdere og miste deres aktionærer? - Nej vel? Vi har netop påbegyndt et nyt årtusind, og det er min overbevisning, at vi i dette årtusind vil opnå at eliminere alle sygdomme fra vor smukke planet. Jeg ved, at et sygdomsfrit samfund ikke er utopi men en særdeles reel mulighed. Men kun hvis vi får elimineret medicinal-industriens monopol-idéer, grådighed og magt, og giver alle mennesker ret til frit at vælge sundhed.